mandag, april 17, 2006

Super surt

Hvor er det ærgeligt. Amerikansk Buldog har et dårligt ry og det er gået ud over mig i dag. Jeg var ude at gå en tur med min ejer. Vi gik en tur vi så tit har gået, så jeg fik lov at løbe frit. Når jeg så møder en anden hund, så hilser vi på hinanden. Da jeg så en hund i dag, så løb jeg over for at hilse. Den anden hundeejer blev åbenbart bange. Hun løftede sin hund op mens en anden holdt mig. Min ejer kunne ikke rigtig forstå hvad der skete, fordi han så ikke den anden hund. Han troede det var på grund af det lille barn, der selvfølgelig blev meget bange da hans mor råbte så højt. Nå, men de ringede efter politiet. De kom så og snakkede med min ejer og den meget bange dame. Det er altså noget forbandet noget, at der er nogen der bliver bange. Nu får jeg ikke lov at løbe løs mere. (med mindre vi tager ned på hundestranden.) Blondie

mandag, april 10, 2006

Fedt liv

Jeg har været ude at rende. Efter min løbetid er overstået får jeg lov at løbe løs; også på gaden. Min ejer er ikke helt tryg endnu, men jeg tror på, at hvis jeg bare hører efter, så skal det nok gå. Jeg har det med at løbe i forvejen. Der står jeg så og venter på min ejer. Det er dejligt med så meget frihed. Blondie

torsdag, marts 23, 2006

Endelig

Løbetiden slut. Der er nu gået 3 uger. Min ejer putter mig i bad i week-enden og DEREFTER skal jeg ud og løbe. Det bliver sjovt at komme over til vennerne. Jeg er spændt på om de kan huske mig (men det tror jeg). Blondie

tirsdag, marts 14, 2006

Kedsomhed

Hold kæft hvor er det kedeligt. jeg plejer at løbe omkring i parken sammen med andre hunde, men da jeg er i løbetid kan jeg ikke komme derover. Der er heldigvis kun en uge tilbage. SÅ skal jeg ud og løbe STÆRKT. Blondie

onsdag, marts 08, 2006

Løbetid

Så er der gået en uge. En uge hvor jeg ikke har kunnet lege med mine kammerater. Jeg håber de kan huske mig når jeg kommer tilbage. Tiden går med at lege herhjemme, men det er ikke altid min ejer gider. Så lægger jeg mig til at sove. Så snart han rejser sig, så står jeg der. Parat til at gå tur. Nu er der ca. 2 uger tilbage. SÅ skal jeg ud og løbe stærkt. Blondie

torsdag, marts 02, 2006

Hurra

Det var IKKE falsk alarm. Nu kan jeg se frem til at komme ud og løbe igen om ca. 3 uger.

mandag, februar 27, 2006

Isoleret

Jeg kom ikke i parken i dag. Min ejer venter til min løbetid er overstået, så jeg glæder mig meget til det er overstået.
Måske er det falsk alarm! Jeg må tage det som det kommer, men jeg glæder mig allerede til at komme ud oøbe uden snor.

Blondie